En svensk klassiker

En Svensk klassiker er betegnelsen for en samling af fire svenske motionsløb som skal gennemføres i løbet af en 12 måneders periode. Her fortæller jeg om mine erfaringer, forberedelser og gennemførelse af de enkelte løb, som forhåbentlig ender med at jeg har gennemført klassikern i starten af det nye år.

På denne side vil jeg også give tips til jer der har planer om at gennemføre den svenske klassiker for første gang. Jeg vil dele de overvejelser jeg har haft og håber at der er andre motionister der kan have glæde af at læse om det. I Sverige er den svenske klassiker i stærk fremdrift og det er et betydeligt større event end det danske modstykke, den danske klassiker. Hvert år kommer der flere deltagere til og hvert enkelt løb er en stor folkefest med deltagere fra hele verden!

Følgende løb skal gennemføres for at fuldføre en svensk klassiker:

vatternrundan-logo-lille

Vættern rundt – Vätternrundan

300 km cykelløb rundt om søen Vättern. Verdens største motionscykelløb med over 20.000 deltagere. Foregår hvert år i juni, weekenden før midsommer.

vansbrosimningen-logo

Vansbrosvømningen – Vansbrosimningen
3 km open water svømning. 2000 meter medstrøms i Vanån og 1000 meter modstrøms i Västerdalälven. Til En Svensk Klassiker skal man enten gennemføre Vansbrosimningen 3 km, eller Öppen Älv 3 km. Foregår i julimåned.
Öppen älv, som er samme distance og strækning, foregår bare fredag, starten er åben en time og man vælger selv hvornår man vil starte.

lidingoloppet-logo

Lidingøløbet – Lidingöloppet
30 km terrænløb i Lidingö udenfor Stockholm. Forholdsvis kuperet og ifølge arrangøren skal udfordringen være at at sammenligne med Stockholm Marathon. Foregår i september måned.

vasaloppet-logo-lille

Vasaløbet – Vasaloppet
90 km langrendsløb med start i Sälen og mål i Mora. Der er hvert år ca. 60.000 som deltager i et af de forskelige konkurrencer i løbet af vasalopps ugen, som afholdes i starten af marts hvert år. Heraf ca. 15.000 i Vasaloppet 90 km. For at gennemføre I en Svensk Klassiker kan man også vælge at deltage i “Öppet spår” (åbent spor) som er samme distance og strækning, foregår bare ugen op til (søndag eller mandag) og med færre deltagere og mindre stress ved start.

I den svenske klassiker indgår også Engelbrektsloppet 60 km, som man kan tage i stedet for Vasaloppet.

.

Seneste kommentar